Oplevelser på Rungstedgaard
Træning, Velvære, Golf, Stranden og meget mere...
Omgivelser og faciliteterne på Rungstedgaard indbyder til aktivitet.
Når man nu har en privat park i baghaven og det store hav i forhaven, så ville det være en skam hvis vi ikke udnyttede det. Gå på opdagelse i parken og oplev de mange aktiviteter den byder på. Tag f. eks et spil petangue eller brug vores hyggelige bålsted til et uformelt møderum. Her er plads til 20 personer og I kan få frokosten serveret her. Hyggeligt og uformelt.
Hold en walk N talk i pavillonen ved søen eller sæt jer sammen i vores dejlige chefs garden, og nyd blomster, krydderurter og roen.
I kan også gå på stranden eller havnen – alt sammen blot et stenkast herfra. Vi hjælper gerne med at få pakket en trækvogn med forfriskninger lige til at tage med.
Træning og velvære
Træning både ude og inde. Vi har et mindre fitness lokale der ligger smukt i vores portner bolig, og til foråret åbner vi op for et udendørs træningsområde, hvor du kan holde formen vedlige med udsigt til Øresund.
LØBERUTE
Vi har 2 km afmærket løberute i parken, og ønsker man en længere tur, skal man blot smutte ud ad lågen og løbe tværs over golfbanen til den nærliggende Folehaveskov.
ØRESUND – vores infinity pool
Er du frisk kan du altid låne et håndklæde i receptionen og tage en tur i Øresund. Efter en tur i havet, kan du få varmen i vores nybyggede sauna. Se mere info hos Art by Cat.
Cykling
Rungstedgaard ligger på Strandvejen - en af de smukkeste og mest benyttede ruter for landevejscyklister i Nordsjælland. Vi har cykelpleje og aflåst rum hvor din cykel kan overnatte.
GOLF
Rungsted golfklub, ligger kun 15 min. gang fra Rungstedgaard. Kokkedal golf klub ligger 10 min i bil fra os og Hørsholm Golf klub ligger 20 min væk. Så mulighederne er mange for at få en god dag på banen, i forbindelse med et ophold på Rungstedgaard.