Skumfiduser

Det er meget nemmere end man skulle tro at lave hjemmelavede skumfiduser. det kræver blot en lille smule tålmodighed. Til gengæld smager de meget bedre end dem man køber. 

Her er Helle & Nadias opskrift på de skumfiduser vores gæster kan være heldige at nyde godt af, i løbet af en lang konferencedag på Rungstedgaard.


OPSKRIFT TIL EN GOD STOR PORTION

  • 400 g sukker
  • 80 g glukose
  • 1,6 dl. vand
  • 1 stang vanilie
  • 7 bl. husblas
  • 1,4 dl. æggehvide (ca. 4,5 æggehvider/3 bægre)
  • evt. lidt frugtfarve
  • flormelis 

Husblasen lægges i blød. 

Sukker, glukose, vand og vanilie bringes i kog i gryde og varmes op til en sukkersirup på 140 grader. Ønskes en særlig smag, kan vandet erstattes med saft.

Æggehviderne piskes hvide og luftige. Sukkersiruppen tilsættes til hviderne under kraftig piskning. Den opblødte husblads tilsættes og massen piskes sej. Evt. frugtfarve kan tilsættes.

Massen kommes i en sprøjtepose med rund tyl og sprøjtes i lange baner på en plade med flormelis. Banerne drysses derefter med flormelis i en sigte.

Stilles til tørring i 1 døgn og klippes derefter i stykker. Opbevares i en lufttætbeholder med flormelis.


UHMMM...

 

Så er der børneslik, som med fordel kan nydes af voksne...