Påskefrokost

Påsken er en tid hvor man samles med familie, venner og nyder de første stråler af forårssolen. Når man samles om bordet er der ting, der ikke kan undværes, men hvad mener kokkene på Rungstedgaard er et must have til påskefrokosten?

Da samtalen begyndte stod det hurtigt klart at vores kokke er en smule nostalgiske, for der var bred enighed om lammerullepølse med ramsløg på rugbrød og en god snaps, mere ønskede de faktisk ikke.

Hvad er en god snaps? I gamle dage var snaps det man spiste de hårdt arbejdende fæstebønder af med så produktionen blev holdt oppe. Det har heldigvis ændret sig. I dag er snapsen ikke længere rygte tynget af dårlige minder fra en julefrokost. Snapsen er igen inviteret til højbords i så mange varianter at man bliver småsvimmel før man har besluttet sig og kokkene var heller ikke her længe om at råbe ÆVLE-BÆVLE!
 

KØKKENETS ÆBLESNAPS:

  • 1 Belle de boskob æble i små både uden kerner
  • ½ stang vanilje
  • 10-12 sorte peberkorn
  • 4 laurbær blade
  • 1 flaske vodka

Det hele hældes på et stort sylteglas og man vender det en gang hver dag. Efter ti dage sigtes krydderier og æbler fra igennem et kaffefilter og den hældes på flaske. Man må gerne tyvstarte, men den har bedst af at stå 14 dage.
 

KØKKENETS LAMMERULLEPØLSE:

  • 1 stk. Lammeslag
  • 4 spsk. Salt
  • Masser af sort peber fra møllen
  • 3 store skalotteløg fint hakkede
  • En stor håndfuld ramsløg

Slaget krydres med salt og lad det hvile på køl i 24 timer.

Læg slaget ud på et bord og fordel skalotteløg og ramsløg og krydr med sort peber. Slaget rulles stramt op og bindes med kødsnor, og stram endelig godt til.

Herefter koges pølsen i letsaltet vand med laurbær og peberkorn i ca. 1 ½ time og sættes i pres. Helst i en rullepølse presse men er man ikke indehaver af sådan et instrument kan en rugbrødsform og en mursten pakket i plastfilm sagtens klarer jobbet. Så må man væbne sig med tålmodighed de næste 24 timer før man kan skære den og serverepå friskbagt rugbrød med fedt eller smør, sky og løgringe.


VI ØNSKER JER ALLE EN GOD PÅSKE!
 

Da samtalen begyndte stod det hurtigt klart at vores kokke er en smule nostalgiske for der var bred enighed om lammerullepølse med ramsløg på rugbrød og en god snaps, mere ønskede de faktisk ikke.