Müslibar

Nu er det jo januar og det må godt "lugte lidt" af sundhed - vel at mærke, uden at blive for kedeligt. Vi kan varmt anbefale at skifte chokoladen eller anden usund eftermiddagssnack ud med vores lækre müslibarer. De er sunde, mættende og nemme at lave.


OPSKRIFT TIL CA. 1 BRADEPANDE

  • 100 g havregryn
  • 50 g cornflakes
  • 50 g rugflager
  • 50 g hørfrø
  • 50 g chia frø
  • 100 g groft hakkede hasselnødder
  • 100 g groft hakkede mandler
  • 100 g groft hakkede cashewnødder
  • 100 g tranebær
  • 100 g rosiner
  • 150 g kokos
  • 50 g frysetørret hindbær
  • 500 g honning

De "tørre" ingredienser blandes sammen i en skål og opvarme/smeltet honning tilsættes.

Kommes i en bradepande og presses godt sammen. Bages i ovnen ved 130 grader i ca. 30-45 minutter - lidt afhængig af ovntype.

Afkøles og skæres ud i ønsket størrelser.


GOD FORNØJELSE

 

Müslibarerne er sunde og fyldt med energi. Perfekte til såvel madpakken og sportstasken.