Chocolate Crinkles

De er gode til jul, men kan selvfølgelig nydes hele året rundt. Chocolate Crinkles er chokoladekage når den er bedst; blød i konsistensen, rig i smagen og ja, også rig på kalorier. Men snyd ikke dig selv for en lille bid af himmerig...
 

DET SKAL DU BRUGE:

  • 225 g mørk chokolade
  • 60 g usaltet smør
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • En smule salt
  • Flormelis til bagning


SÅDAN GØR DU:

  1. Pisk æg og sukker, til det er hvidt og luftigt (helst til dobbelt størrelse).
  2. Smelt smør og chokolade og lad begge dele køle en anelse ned. Pisk herefter smør og chokolade sammen med æggemassen til en jævn konsistens.
  3. Bland mel, bagepulver og salt. Drys melblandingen i æggemassen gennem en sigte og pisk igen, til dejen er jævn. Lad dejen køle tildækket i mindst tre timer - gerne et helt døgn.
  4. Rul små kugler af dejen på størrelse med en valnød og vend dem i flormelis. Masser af flormelis …
  5. Bag dine Chocolate crinkles i forvarmet ovn ved 170º i ca. 10 minutter. Kagerne skal være bløde indeni og sprøde udenpå.  


Mmmmmm - VELBEKOMME