Blog

kjoler, der klæber

I vores booking og i receptionen er dresscoden som oftest sort kjole/nederdel, sorte nylonstrømper, skjorte og sort jakke. Og det er jo egentlig ikke en dresscode, der burde volde de store problemer. Men så alligevel er der noget der driller...

Tit sker det, at kjolen bliver uvenner med strømperne - eller måske det modsatte i virkeligheden... For stoffet bliver elektrisk og klistrer og klæber sig ind til kroppen, som vil de aldrig tages af igen... 

Som udgangspunkt tager et godt lag bodylotion på kroppen det værste klisteri ud af elektrisk stof. Men har du nylonstrømper på, vil det ofte være kombinationen af de to lag af syntetisk stof mod hinanden, som udløser den statiske elektricitet. Og her har vores booking heldigvis et godt trick, som de gerne vil dele med jer.
 

HÅNDLOTION TRICKET
 

Tricket er fugt i form af en lille fiks håndlotion fra skrivebordsskuffen. Du smører ganske enkelt et tyndt lag håndlotion uden på strømpebukserne. Det lyder måske lidt ulækkert, men det virker, og er faktisk slet ikke så ulækkert :-)


Så er du også en af dem, som hader når stoffet klistrer og klæber sig ind til kroppen, fordi det er lavet af hyper elektrisk stof - så er det frem med håndcremen, og vupti så glider kjolen som smurt henover strømperne.

PRØV DET!