Vi søger ny kok

Vi har heldigvis dejlig meget at lave, så vi har brug for endnu en engageret, dygtig kollega som føler sig som en grøn ildsjæl! Vil du med på vores økologiske rejse?

Er du frisk på at hjælpe os med egenproduktion fra køkkenhave og bistader? Vil du arbejde med de bedste råvarer, med fokus på bæredygtighed? Vil du være med til at starte à la carte op på Rungstedgaard? Vil du være med til at udvikle, tage ansvar og have indflydelse? Og vil du være en del af et stærkt motiveret, ambitiøst og stort køkken?
 

SÅ KAN RUNGSTEDGAARD TILBYDE DIG

En spændende og alsidig hverdag med konferencer, buffeter, selskaber, gastronomisk udvikling samt à la carte. En dagligdag i smukke og charmerende omgivelser. Mulighed for personlig udvikling både fagligt og personligt med dit eget uddannelsesprogram. Løn efter kvalifikationer, attraktive personalevilkår og ikke mindst en god vagtplan.
 

ANSVARSOMRÅDER

  • Du tager ejerskab og er glad for samarbejdet med kollegerne
  • Du bidrager til at den daglige produktion forløber fint og optimalt
  • Du sikrer, at kvaliteten er i orden og at servicen kører
  • Du sikrer en god hygiejne og rengøring
  • Du medvirker til planlægning af menuer etc.


PERSONLIGE EGENSKABER OG KVALIFIKATIONER

  • Du er faglært kok eller har solid køkkenerfaring
  • Du er vant til at kræse om maden og har måske erfaring fra anden konferencevirksomhed
  • Du er energisk, har godt humør og er meget kvalitetsbevidst
  • Du har et godt overblik og er fleksibel

Tiltrædelse gerne så snart som muligt.

Har du passion for dit fag, ønsker du at arbejde i et inspirerende, åbent og travlt miljø med fokus på kvalitet, gode råvarer og et godt samarbejde? Så send din ansøgning og CV med foto til Køkkenchef Jan Vestergaard jve@rungstedgaard.dk. Du er også velkommen til at ringe på 45864422, hvis du vil tale med en af Rungstedgaards kokke.


VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!
 

Rungstedgaard er et Hotel- & Konferencecenter smukt beliggende i Nordsjælland. Virksomheden summer af liv og der er stort fokus på det gastronomiske niveau. Du bliver en del af et team af kreative og dynamiske kokke, hvis enkle filosofi er, at smagen skal være i centrum, og hvor kun de bedste af sæsonens råvarer bliver brugt i madlavningen.  Du vil være en vigtig faktor, som samme med det øvrige team, skal stå i spidsen for at give gæsterne en sublim oplevelse, både til konferencer, fester, events og à la carte.